Tysklands bedste
træpiller

Træpiller

Træpiller

traepiller… et godt og billigt alternativ

Der er flere gode grunde at bruge træ og specielt vores træpiller som brændsel.

  1. brug af brænde sparer 100% CO2 i forhold til fossile energiformer
  2. træpiller er ca. 60% billigere end olie
  3. træpiller er miljøvenlige
  4. nem oplagring, der er hverken behov for at vedligeholde eller overvåge dyre tanksystemer

1. Brænde sparer 100% CO2

Et træ fældes efter 30 – 50 års vækst og træet bruges til tømmer, møbler eller lignende. Spåner og savsmuld bruges til fremstilling af træpiller og træbriketter. Træet har gennem sit liv brugt og dermed bundet præcis den mængde CO2, der frigives ved dets forbrænding. Desuden spares der energi ved produktionsprocessen i forhold til f. eks. olie, der kræver en meget højere energiindsats for at få et produkt, der kan bruges til fyring. Samtidig er transportomkostningerne højere end ved brænde, der som regel høstes i nærheden af produktionsfaciliteterne. Det vigtigske argument er dog, at træpiller laves af affald, som opstår ved produktionsprocesser, der alligevel ville blive gennemført, også uden at savsmulden skulle bruges til fremstilling af træpiller eller briketter. Alt i alt giver det faktisk en besparelse på mere end 100% i CO2-regnskabet!

Nedestående ses hvor meget CO2 der udledes ved brug af de forskellige brændstoffer:

træpiller Træpiller 1 MWh = 0 kg CO2
svarer til ca. 200 kg træpiller
gas

Gas 1 MWh = 199 kg CO2
svarer til ca. 100 m³ gas
olie

Olie 1 MWh = 267 kg CO2
svarer til ca. 100 l olie

2. Træpiller er ca. 60% billigere end olie

Vores træpiller og -briketter har en brændværdi på op til 5 kWh per kg, hvilket svarer til ca. det halve af en liter olie (ca. 9,8 kWh). Olieprisen er meget ustabil og ekstrem følsom for priserne på verdensmarkedet. Lige for tiden (2015) er olie meget billigt i forhold til 2014 og 2013, hvor priserne var ca. 60 % højere. Men selv med de nuværende oliepriser er det stadig brænde og træpiller, der klart vinder konkurrencen:

1.000 l olie svarende til ca. 10 MWh koster ca. 7.300 DKK uden moms
1.000 kg træpiller svarende til ca. 5 MWh koster ca. 1.500 DKK uden moms

Dermed koster olie ca. 2,4 gange så meget som træpiller.

3. Træpiller er miljøvenlige

Træpiller sparer på mere end 100% CO2, det konkluderede vi allerede i første afsnit. Men derudover er træ -et naturligt produkt, der ikke skader miljøet, hvis det skulle komme i berøring med det. Tværtimod – asken fra vores ekstremt rene træpiller kan uden videre bruges som gødning i køkkenhaven. Olie indebærer derimod et højt forureningspotentiale.

4. Nem oplagring

Olie og gas kræver en særlig opmærksomhed i forhold til oplagring. Det indebærer dyre tanksytemer, der skal vedligeholdes og kontrolleres regelmæssigt. Brænde kan lagres i garagen, op mod en husmur eller endda i stuen. I princippet gælder det samme for træpiller-, men i forbindelse med centralvarme skal pillerne selvfølgelig opbevares centralt og tilføjes systemet automatisk. Typisk bruges kælderen eller loftet til opstilling af træpilletanke, der enten er lavet af stål, træplader eller endda af stof.

Er der ulemper ved brug af træpiller?

Nej, ikke rigtigt, måske bortset fra én ting: Som vi så i afsnit 2, er energiindholdet af olie ca. dobbelt så højt som ved træpiller. Det medfører, at man ved brug af træpiller eller træbriketter skal bruge dobbelt så store lagerkapaciteter, hvis man vil have den samme energimængde på lager. Hvis ikke man har plads til det, skal man derfor genopfylde sit lager oftere end hvis man bruger olie eller gas.

Hvis man vil skifte fra olie eller gas til træpiller, skal varmeanlægget skiftes ud. Det giver selvfølgelig større omkostninger på kort sigt. Normalt vil det kun give mening, hvis man alligevel har tænkt sig at forny sit varmeanlægg. Et anlæg, der bruger træpiller, koster ca. 20% mere end et olieanlæg, men til gengæld går der ikke lang tid, før pengene er tjent ind igen.